Afsked

I tre uger har jeg nu iagttaget, hvordan Luisis argentinske forældre tackler at have deres datter til at bo på den anden side kloden her hos os.

De har brugt lang tid på Skype, cirka hver anden aften, ind imellem har de knebet en tåre for åben skærm, og Luisi har også haft sin første omgang hjemve. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i deres situation og forsøgt at lære, hvis der har været situationer, der kunne tackles bedre.

Nu er der så blevet min tur og så er det slet ikke så let endda.

Fredag tog vi afsked med vores ældste datter, et år i Taipei, Taiwan som Rotary udvekslingsstudent venter forude, og selvfølgelig var det hårdt at sige farvel. Jeg ville ikke græde før hun var væk, lillesøster kneb en tåre og det havde nær skabt et kæmpe hul i dæmningen hos os alle sammen, men den holdt.

Heldigvis var der fire andre dejlige teenagere, som også skulle til Taiwan og med dem fulgte også fire andre danske familier, som var i akkurat samme båd som os selv. Vi nåede alle at få snakket lidt på kryds og tværs, inden vi så vores store unger forsvinde op ad rulletrappen og ind i lufthavnens afgangshal.

Vi forældre fik også udvekslet mail-adresser – de kan blive nyttige, som en erstatning for en tude-kiks.

Et år med et tomt pigeværelse virker overvældende, men elefanter spises jo også lettest i små skiver.