En uge med unge fra hele verden

Vores argentinske udvekslingsstudent er netop kommet hjem efter en uges Intro Camp for alle Rotarys udvekslingsstudenter i Danmark.

Arrangementet holdes ca. 4 uger efter, at de udvekslingsstuderende er ankommet til Danmark. Det betyder, at de fleste er kommet over det værste chok efter mødet med os danskere. Det havde været en pragtfuld uge, med unge fra hele verden, så vidt jeg kunne forstå var de mere ned 100 og Luisi har fået nye venner fra Brasilien, Mexico, Colombia, USA og Taiwan.

Et blik på Luisis Rotary jakke vidner også om, at hun har mødt mange nye mennesker. Der var kun ganske få ”pins” på jakken da hun drog af sted for en uge siden, nu vejer jakken vel det dobbelte.

Rotary har en sjov tradition, med at bytte ”pins” så udvekslingsstudenternes officielle blazere efterhånden kommer til at ligne et kostume der tilhører en international vagabond.

Vores egen datter har også netop været på en Intro Camp i Taiwan det skriver hun selv om her http://www.ung-i-udlandet.blogspot.com/

Om at savne

Jeg hørte engang Elisabeth Dons Christensen, biskop i Ribe Stift, sige noget i retningen af, at sorg består af hjemløs kærlighed, om hun citerede nogen eller om hun selv har formuleret det, kan jeg ikke huske.

Nu er det jo ikke ligefrem sorg, man føler, når ens teenager er på den anden side af jorden som udvekslingsstudent, men ind imellem kan man savne. Det hjælper at anskue savnet, som en slags ophobning af hjemløs kærlighed, - som nok skal finde vej til sidst.

Afsked

I tre uger har jeg nu iagttaget, hvordan Luisis argentinske forældre tackler at have deres datter til at bo på den anden side kloden her hos os.

De har brugt lang tid på Skype, cirka hver anden aften, ind imellem har de knebet en tåre for åben skærm, og Luisi har også haft sin første omgang hjemve. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i deres situation og forsøgt at lære, hvis der har været situationer, der kunne tackles bedre.

Nu er der så blevet min tur og så er det slet ikke så let endda.

Fredag tog vi afsked med vores ældste datter, et år i Taipei, Taiwan som Rotary udvekslingsstudent venter forude, og selvfølgelig var det hårdt at sige farvel. Jeg ville ikke græde før hun var væk, lillesøster kneb en tåre og det havde nær skabt et kæmpe hul i dæmningen hos os alle sammen, men den holdt.

Heldigvis var der fire andre dejlige teenagere, som også skulle til Taiwan og med dem fulgte også fire andre danske familier, som var i akkurat samme båd som os selv. Vi nåede alle at få snakket lidt på kryds og tværs, inden vi så vores store unger forsvinde op ad rulletrappen og ind i lufthavnens afgangshal.

Vi forældre fik også udvekslet mail-adresser – de kan blive nyttige, som en erstatning for en tude-kiks.

Et år med et tomt pigeværelse virker overvældende, men elefanter spises jo også lettest i små skiver.